Grevens Fejde

Grevens Fejde var en borgerkrig som hærgede Danmark i 1534-1536 og fremkaldte reformationen. Grevens Fejde har navn efter den protestantiske Grev Christoffer af Oldenburg, der støttede den i 1523 afsatte Christian 2., der var katolik. Efter Fredrik 1.s død i 1533 proklamerede den jyske adel dennes søn, den daværende Hertug Christian af Gottorp, som konge under navnet Christian 3. Grev Christoffer organiserede imidlertid et oprør mod den nye konge med krav om Christian 2.s løsladelse. Støttet af Lübeck og oldenburgske og mecklenburgske tropper rejste dele af den sjællandske og skånske adel sig sammen med blandt andet København og Malmö. Det kom til egentlige kamphandlinger i 1534, hvor en kaprekaptajn, der tidligere havde været i Christian 2.s tjeneste, Skipper Clement, på Grev Christoffers foranledning rejste bønderne i Vendsyssel og Nørrejylland mod adelen. Hovedbasen for oprøret blev Aalborg. Et stort antal herregårde blev afbrændt i det nordlige- og vestlige Jylland. En adelshær under anførsel af Niels Brock og Holger Rosenkrantz led nederlag i slaget ved Svenstrup 15. oktober. Christian 3. aftvang imidlertid en fred med Lübeck, hvorved store troppestyrker kunne frigøres til indsats mod oprørerene. Under ledelse af Johan Rantzau forfulgte de kongelige tropper bønderne helt til Ålborg, hvor disse under ledelse af Skipper Clement havde forskanset sig bag byens volde. Den 18. december løb Rantzaus styrker storm mod byen, der faldt. Mindst 2.000 mennesker menes at have mistet livet under stormen og de efterfølgende dages plyndringer. Skipper Clement selv undslap hårdt såret, men blev nogle dage genkendt af en bonde i Storvorde øst for Ålborg og udleveret til Rantzau. Skipper Clement blev senere dømt til døden ved rettertinget i Viborg og henrettet 1536. Efterspillet efter bondeoprøret kostede deltagerne dyrt. Mange måtte købe livet med store bøder både til kongen og adelen. Efter sejren ved Aalborg overførte Rantzau sine tropper til Fyn, og 11. juni 1535 stod slaget ved Øksnebjerg, hvor resterne af Grev Christoffers hær blev afgørende slået. Både København og Malmø holdt dog stand til 1536, hvor de måtte kapitulere efter flere måneders belejring.